Onsdag aften så vi sidst min ene kat Malou, de ville være ude om natten så fint nok de fik de lov til. Da vi vågned næste morgen Torsdag og ville kalde dem ind kom alle katterne undtagen Malou, ohh nej tænkte vi, hvad kunne der være sket? Min mor kaldte og kaldte og tilsidst gik hun rundt i vores store have og snakked med naboerne for at høre om de havde set vores kat, ligeledes hjælp det, ingen Malou…
Fredag kom og vi printed Efterlysnings seddler ud og hun blev meldt i kattensværn som værende efterlyst. Min mor kaldte og kaldte og gik rundt i området med mad og drillepind “hendes favorit legetøj” Men ligeledes hjælp det, ingen Malou.
Hvad er det sket med hende ? hvor kan hun være ?
Så kom der et opkald om at der var nogle Røde katte over ved børnehaven, Fedt tænkte vi, min mor og søster skyndte sig der op for at lede og jaa de fandt de røde katte men ingen malou eller rettere, Først troede de at de havde fundet Malou men det viste sig at være en han kat med utrolig stor ligning til vores lille killing. fortæl mig lige hvor irretende det var !

Lørdag tog min søster og jeg ned til min anden søster til fødselsdag for at komme lidt på andre tanker, min mor blev hjemme og forsat sin jagt på Malou imens vi andre bare vented at få det opkald om at “hun er hjemme nu” osv.
Vi kom så hjem og drak lidt kaffe og intet tegn på Malou forsat, ohh well i seng med os

Zoey, Malou’s søster vækked min mor søndag morgen ca kl 6 og min mor stod så op tilsidst 6:40 eller noget, så for lykkens skyld gik hun d i haven og lige kaldte på Malou et par gange for man ved jo aldrig, samtidig kigget hun rundt efter vores ældste kat Musé og undret sig over hvor hun var.
Ligepludselig stod Malou mellem benene på min Mor og miavet til den helt store guldmedalje og vupti tog min mor hende op i hendes favn og bar hende indenfor
sat hende ned og råbte så hele huset kunne høre det “MALOU ER HJEMME NU”

så stod min søster og jeg op for lige at se hende for at derefter at vælte i seng igen med tankerne “YES HUN ER HJEMME”
Senere søndag dag, fik vi kigget på Malou om der var sket hende noget og vi kan så konstatere at hun brugt sin ene pote meget, hun halter den stakkel og hendes næse er meget varm, indtil videre har hun sovet som en sten bogstavligt talt og hun har spist og drukket mad og vand så nu skal hun bare hele, overvejer dog stadig om et dyrelæge besøg ville være på plads men vi må lige se tiden an
Idag “Mandag” har hun været lidt rundt i stuen og miaver bare man går fra hende bare over en 1 meter væk. Hun mangler tryghed det bette pus og tryghed for hun nu !